fredag den 8. januar 2016

Positive tanker.

Jeg har med interesse læst artiklen i Halsnæs Avis om den ny formand for Hundested Erhvervsforeningen, Christian Warrer.
De tanker og idéer er meget positiv læsning, jeg læser bl.a. ”Formålet er at fremstille Hundested som godt sted at bo….”  ” ..det stigende antal gæster på havnen som en indikator for byens tiltrækningskraft.”  
Planen er fortsat at tiltrække flere små, kreative håndværkere …. med arbejdende værksteder året rundt” ”Vi skal dog ikke lave stedet om til en turistby” ”Vi løfter nedefra” og ikke mindst til sidst Det kræver mange frivillige kræfter bag”.
Alt sammen er det positive tanker som jeg tror på, at Christian Warrer mener, jeg har blot hørt noget lignende før uden at jeg har fået nogen form for reaktion på flere henvendelser.
Jeg har for mere end et år siden oprettet siden www.hundested.info for at være med til som almindelig borger, at fortælle vidt og bred om det store arbejde der har ændret Hundested fra en jævn trist by, til en by med initiativ og virke som er værd at besøge, for ikke at tale om simpelthen at slå sig ned i byen.

Jeg har forgæves forsøgt at få støtte til idéen fra havn og erhvervsforeningen, ikke af økonomisk art, nej blot en tilkendegivelse om, at man – forhåbentlig var positive - eller blot støttede initiativet.

Den manglende reaktion har undret mig meget, for ovenstående udsagn har jeg som sagt hørt ved flere tidligere lejligheder, men nu må det så være på tide at de positive tanker og udtalelser også blive omsat i Positiv handling i form af støtte til alle der viser initiativ.
Richardt Rolsted


Ingen kommentarer:

Send en kommentar