søndag den 15. november 2015


Hundested Info har et år på bagen.

Er det noget at fejre? Ja det er spørgsmålet.


Fra privatpersoner og nogle få handlende har siden fået ros, blandt andet for initiativet til at gøre noget for, at byen og dens handlende samt alle der arrangerer noget – kan få gratis omtale – af hvad de foretager sig.

Fra byens bærende forretninger og organisationer, har der til gengæld ikke været det der ligner reaktion eller kommentarer, selv på flere direkte henvendelser. Man kunne godt få det indtryk, at jeg har blandet mig i noget jeg hellere skulle have ladet være med, at det, at tage et initiativ til at præsentere byen på en anderledes måde end den de etablerede, som Erhvervs foreningen, Havnen, Kommunen og turist organisationer står for, ikke er velkommen.


Ingen har bedt mig om at lave siden, men f.eks., udtalte Søren Brink på et foredrag om Hundested havn, at man skulle blive bedre til at fortælle om de goder der var i by og havn, hvilket jeg er enig i og forstod som, at det gjaldt alle..

Derfor spørger jeg, gælder det kun for Erhvervs foreningen og Havnen, kan det ikke lige så godt være andre der er med til at udbrede det kendskab, jeg mener bestemt at hundested.info kan være med til at udbrede kendskabet til de mange gode og positive ting der sker i Hundested.

Hvorom alting er, så vil jeg med Hundested Info fortsat gøre mit til, at alt hvad der foregår i Hundested bliver kendt så vidt omkring som muligt, og netop fordi siden er anderledes end de medier der anvendes i dag, kan Hundested Info være med til, at gøre en betydende forskel.

På intet andet af de medier der anvendes i dag kan man finde og få ét samlet overblik over:
Noget om byens historie, hvad der sker i byen netop nu, finde de forskellige kunstnere og forretningers placering, adresser, telefonnumre, samt link til deres hjemmesider, eller endda en - specialside med aktuelle oplysninger, både til dem der har, men specielt til dem der ikke har, en hjemmeside.   


Jeg fortsætter med Hundested Info siden så længe jeg syntes at det er interessant og så længe jeg ser, at der er mange der kontakter siden i et omfang der giver mening, hvilket der er i øjeblikket. Det antal der står på siden, er antal besøgende (ikke blot klik på sider) skal siden sammenlignes med ”synes godt om” fra Facebook, så skal man i stedt se på Hits, og her taler vi om et meget stort antal for Hundested Info.


Derfor vil jeg endnu en gang opfordre alle til, at man henvende sig med hvad man har af idéer, ønsker, eller hvad man har af arrangementer, i stedet for at jeg, ligesom andre der vil vide noget om Hundested, selv skal pløje diverse aviser, hjemmesider og andet igennem for at finde de oplysninger som jeg så bringer samlet på www.hundested.info


Send en mail på
post@hundested.info eller ring til mig på mobil.: 2388 9412 og lad os få en snak om hvad du ønsker og om hvad jeg kan gøre for dig.

Richardt Rolsted.

torsdag den 8. oktober 2015


4.) Nye muligheder for et Knud Rasmussen/Grønlands Center.

Jeg læste i går onsdag i Halsnæs Avis, at Nord havnen var sat til salg og at den kunne benyttes til mange spændende ting.

Jeg vidste ikke at Nord havnen var kommunalt ejet, på en folder som Hundested Havn i sin tid har udgivet og som viste fremtidsplaner for havnen, fremstår det som om hele området var en del af Hundested Havn I/S.
Da det ikke er tilfældet og området nu er sat til salg, fremkommer der helt nye muligheder for en mulig realisering af ovennævnte projekt.

Det er jo helt op til kommunen, at bestemme hvordan området skal se ud og til hvad det skal benyttes, hvilket også fremgår af avisen, og her vil det være helt oplagt at kommunen ønsker/kræver af de pågældende investorer, at der i planerne indarbejdes en mulighed for et kulturcenter, med Grønlands folk og Knud Rasmussen som hovedvægt.  

onsdag den 7. oktober 2015


3.) Hvor skal pengene komme fra til et (Knud Rasmussen/Grønlands) Center?


Projektet fra 1996 regnede man med, at kunne gennemføre for 60 mil. Kr., et beløb der selvfølgelig ikke holder i dag, og derfor er en reduceret udgave givet nødvendig, men så må der også kunne skaffes penge til projektet via forskellige fonde.
Jeg tænker her bl.a. på, at A.P. Møller og Hustrus fond der allerede tidligere har været involveret ved købet af Knud Rasmussens hus i 1937, som derpå blev skænkedes til offentligheden.
Desuden må Real Dania være en mulighed, de har tidligere give til ”Mellemrummet” og ærligtalt!!! Når der kunne gives penge til det, så burde det være mere oplagt at give penge til noget kulturelt og oplysende der gavner byen og samfundet.
Der må også være nogle statslige puljer der kan komme i spil og rent anstændigt burde yde sit, der var jo ikke nogen hjælp at hente for Halsnæs i regeringens udflyningsplan, og mon ikke også havnen kunne være interesseret i endnu mere opmærksomhed om netop havnen.

Med de rette folk som igangsættere burde det være muligt, at få et projekt som dette - eller et lignende - op at stå, således at Hundested kan få en attraktion som vil blive besøgt hele året og dermed skabe mere liv om især vinterhalvåret.

torsdag den 1. oktober 2015

2.) Noget mindre ambitiøst en et Thule center er også OK.

Den oprindelige plan om et Thule center, indeholdt både en Højskole og et Forsker- studenter kollegium samt en sal på 1000m² til Musik, Teater og konferencer etc.


Hvis der er det behov, og der kan skaffes midler til det, er det selvfølgelig en god ting, men mindre kan og vel også gøre det, f.eks. kan man jo nøjes med at se på den del der skulle indeholde noget om Knud Rasmussen og det arktiske folk, Grønland og den fjerde verden, samt naturligvis diverse service faciliteter som kontor, garderobe, café og toilette mm., hvilket var planlagt til at kunne være på ca. 1700 m², hvilket svarer meget godt til størrelsen på den gamle grønne lade Henriksen Shipping ejere eller ejede.

Med en verdenskendt Knud Rasmussen og den opmærksomhed og betydning Grønland har i samfundet i dag, burde der være en seriøs baggrund for netop et center der fortæller om, og viser hvilken betydning Knud og Grønland har haft, og stadig har for Danmark og verden.

Når jeg skriver om dette er der to grunde til det, for det første at et sådant projekt yderligere vil kunne sætte Hundested på Danmarkskortet, være med til at skabe liv i Hundested, også om vinteren medens man om sommeren kunne besøge det på regnfulde dage.
For det andet,at projektet fra 1996 er et udmærket udgangspunkt for et projekt i dag.

torsdag den 24. september 2015

1.) Thule-Center i Hundested? Jah! Hvorfor ikke?

Det var den sommer, så har vi igen en Hundested havn og byen næsten uden aktivitet.
Retfærdigvis skal dog siges, at Bryghuset, Glassmedjen og til dels også Egeværket, stadig vil kunne give lidt liv i havnen, men ellers er vintertiden en tid hvor det er småt med liv i havn og by.

Mon ikke det er på tide at få hevet den gamle idé fra 1993 og plan fra 1996, om et Thulecenter i Hundested, frem igen.Selv om man i 1996 lavede en projekt beskrivelse og formodentlig troede på at ideen kunne realiseres så var problemet det, at man på det tidspunkt ikke havde noget godt grundlag til at få gennemført planen på.
Nedgangen i fiskeriet, og dermed Hundested havns mindre betydning, prægede byen, og i 1996 stoppede Hundested Grenå færgen, samtidig gik det ikke så godt for Stålværket, så med den negative stemning var det svært at få opbakning bag projektet dengang, hvorfor det blev skrinlagt og Kattegat Strandhave blev bygget på området.
I dag er situationen en hel anden, Hundested er en by der tales om vidt og bredt og nu ikke for noget negativt, nej nu er havnen blevet så populær at byen ikke bliver omtalt som udkants Danmark.

At der nu også kommer krydstogt skibe til havnen i 2016, må kunne give det sidste skub til, at Thule-Center  planerne – med en del ændringer i forhold til prestige projektet – igen hives frem af skuffen, med en realistisk chance for at blive gennemført.

                         Her ses på planen fra 1996, hvordan man da havde tænkt sig centeret.

Byen har en øjebæ - som Peter Olesen ville sige- den grønne lade som ligger ved de gamle færges opmarch baner, den kunne passende fjernes så der blev plads til centret, det ville i høj grad forskønne byen og give liv i byen også om vinteren.

fredag den 4. september 2015

Ændring af siden hundested.info pr. 4. sept.2015

Jeg har gennem nogen tid, samtidig med vedligeholdelsen af den aktive side, også arbejdet på at gøre siden mere overskuelig, nemmere at bruge og med flere funktioner.
Hovedopgaven har været at få så mange oplysninger frem på forsiden som muligt, således at det herfra er nemmere at komme til netop det man har interesse i.

Der er ændret lidt i menu bjælken hvorved Adresser & Links samt Arrangementer er kommet ned i funktionssøjlerne i hhv. venstre og højre side, de to kan nu også kaldes direkte ved at taste event.hundested.info eller adresser.hundested.info. Samtidig er Kommentarer & Nyt vendt tilbage til menuen.

På flere sider er der ændret, rettet eller tilføjet, så de er blevet mere oplysende og brugervenlige, men specielt på siden Foto Film og Video er der ændret så det er blevet mere overskueligt.
Af andre og væsentlige rettelser kan nævnes, at jeg gerne har villet gøre noget mere for dem der af egen drift henvender sig til mig med oplysninger, det kan være om deres virksomhed eller forskellige arrangementer.

Derfor har jeg nu oprettet en BRUGERSIDE hvorfra disse kan findes separat, med hhv. oplysninger, links til egen side eller en side der er oprettet specielt til den pågældende.

 

tirsdag den 1. september 2015


Turistsæsonen er ved at være forbi, og Hundested tilbage i sin daglige gænge.


 Jeg oprettede for godt 3/4 år siden Hundested.info, og skal jeg gøre en smule status kan jeg på den ene side være tilfreds set ud fra, at det har været svært for den almindelige borger at vide noget om sidens eksistens.
Med de ret begrænsede oplysninger om siden, så er et antal besøg  - ikke antal besøgte sider - på over 3400 i den tid den har eksisteret - et gennemsnit på 12-13 aktive besøg om dagen -, alligevel ganske udmærket.

Til gengæld kan jeg ikke være tilfreds med de erhvervsdrivendes brug af siden, det er meget få der selv har henvendt sig for at komme med på siden, eller for at få optaget oplysninger om deres arrangementer.
Vel har der ikke været gjort meget reklame for siden, men med to omtaler i Halsnæs Avis samt henvendelser til to erhvervs organisationer, så kan siden ikke være helt ukendt.
Selvfølgelig er det en privat sag om man vil støtte et privat initiativ og udnytte gratis reklame, men alligevel!  

Jeg vil fortsat arbejde med siden, både fordi jeg tror på, at det kan være til gavn for alle men også fordi jeg syntes at det er interessant. Jeg kunne dog godt bruge nogle personer der hjalp til med at fortælle om de ting der sker i byen, og nogen der tog fotografier af hvad der sker.